KELSHA

KELSHA er min helhedsorienterede behandling, hvor jeg bruger flere redskaber til at støtte kroppen, sindet og energien.

Behandlingen starter allerede under den indledende samtale. Her bruger jeg teknikker fra mine kurser og uddannelser til at mærke klientens krop og finde nogle af de problemer, klienten kommer med.

Derefter går jeg i gang med kinesiologisk afbalancering af kroppen gennem berøring af akupunkturpunkter og meridianer. For mig er en sund krop i balance en krop, der bedre kan hjælpe sig selv, både fysisk og psykisk.

Herefter bruger jeg lysterapi til at støtte klienten i at mærke, hvordan negative tanker kan ændres tilbage mod livet. Chakraer og farver er også vigtige redskaber, fordi de kan vise, hvordan et problem belaster en klient, og hvor meget det fylder.

Jeg gør brug af de redskaber, jeg har erhvervet gennem årene med det engelske medie Billy Cook, Arthur Findlay College og mine andre uddannelser. Med mind-to-mind-arbejde støtter jeg forandringen af negative tanker, dårligt selvværd, frygt, angst og depression.

Healing bliver anvendt i større eller mindre omfang alt efter, hvad jeg mærker er nødvendigt. Jeg bruger også EMDR, Eye Movement Desensitization and Reprocessing, som en stærk metode til at ændre negativ tankevirksomhed til en mere positiv retning.

For mig er klienten i fokus. Målet er altid, at du kan komme videre med dit liv på den mest positive måde og slippe det, der holder dig fast. For at hjælpe bedst muligt tager jeg alt det i brug, jeg gennem tiden har lært.

KELSHA står for kinesiologi, EMDR, lysterapi, stress release, healing og aura - og meget mere. Ring for information og booking på 22 33 68 14.

Ring og book